IC Group overvejer at sætte Peak Performance til salg
Peak Performance er IC Groups største og mest indbringende tøjmærke.
- Den næste del af rejsen er en acceleration af den internationale strategi. Denne rejse findes der måske andre, som er bedre til at understøtte end IC Group, hvorfor bestyrelsen har besluttet sig for grundigt at undersøge denne mulighed, siger bestyrelsesformand for IC Group, Peter Thorsen.
Peak Performance er størst i Skandinavien på teknisk sports- og modetøj, blandt andet skitøj.
Brandet endte med en omsætning på over en milliard kroner i det seneste regnskabsår.